Dunkelt. Alting er dunkelt. Dunkelt og tyst. Sådan er der altid om natten. Ikke at særlig mange bemærker det. De er alt for travlt optagede. Optagede med at sove. Ingen har tid. Tid til at bemærke natten. De vågner og ser, at det er mørkt. Så går de i seng igen. Nu sagde jeg, at ingen har tid. Det er faktisk løgn. En har tid. Tid til at leve sig ind i mørket. Hvad gør han så om dagen? Han sover. Han er ikke spor bedre end de andre. Han lever bare omvendt. Lever og ånder for mørket. Han er det modsatte af lys. Ligesom mennesker er det modsatte af mørke. Han er en vampyr.
En seng. En seng med en menneskedreng i. Morgenen bryder ud. Menneskedrengen i sengen vågner. Føler sig så træt. Hvorfor har han ikke sovet ud? Det er fjerde nat i træk, at han ikke har sovet. Han måtte få noget søvn. En stemme kalder ude fra køkkenet. Hans mor. Han sukker og ligger sig til at sove igen. Ude i køkkenet står moren. Hun er efterhånden ved at miste besindelsen. Miste besindelsen over sin søn. Han står ikke op. Kommer ikke ud i køkkenet, som han plejer. Hun beslutter sig til, at han må passe sig selv. Hvis han ikke vil i skole, er det hans eget problem. Hun går på arbejde, så han er alene hjemme. Han smiler. Smiler lykkeligt over at være alene.
Da han vågner igen, er det allerede ved at være mørkt igen. Han kigger på uret. Ser til sin overraskelse, at klokken allerede er fem. Han bander lidt. Han ville ikke have sovet hele dagen væk. Han gaber stille og står op. Ser på sin mobil. Pokkers! tænker han. 12 sms’er og 2 ubesvarede opkald. Det meste af det er fra hans lærer og klassekammerater. Han smider mobilen fra sig. Han gider ikke. Gider ikke svare på deres spørgsmål. Spørgsmålene er de samme. Hvorfor kom han ikke i skole? Hvorfor gav han ikke besked? Og hvorfor svarer han ikke? Han tænder for computeren.
Ude i entreen står hans mor. Hun har haft en dårlig dag. Alle de syge plager. Plager mere end hun kan klare. Hun kan høre, at han er hjemme. Går ind på hans værelse. Skælder ham ud for at være hjemme. Han protesterer. Protesterer og siger, at hun ikke vækkede ham. Hun ruller med øjnene og opgiver. Hun sukker. Drenge.. tænker hun. Hun går ud i køkkenet. Han går på nettet. Surfer rundt. Egentlig uden et mål.
Det bliver senere og senere på aftenen. Hans mave rumler. Han strækker sig og går ud i køkkenet. Der er ikke noget mad at se. Hans mor har undladt at gemme noget. Hun er stadig sur på ham. Han ved, at det ikke nytter. Det nytter ikke at sige undskyld. Han finder noget brød frem. Tager det med ind på værelset. Spiser i stilhed.
Senere endnu på aftenen er hans forældre gået i seng. Han sukker. Han er overhovedet ikke træt. Han er i stedet lysvågen. Han går udenfor. Beslutter sig for at gå en tur. Han går ned til klipperne ved havet. Tænker egentlig ikke på noget. Han går bare. De eneste lyde er hans skridt mod sandet. En ugle tuder et sted fra. Han kigger op. Bliver overrasket. Foran ham står et hus. Et faldefærdigt hus. Sådan et man ser i spøgelsesfilm. Ikke fordi de er uhyggelige i filmene. Men nu står han foran et rigtigt spøgelseshus. Så er han ikke så kæphøj mere. Han går indenfor. Det er som om, at der er noget, som hiver i ham. Han kigger skræmt sig omkring. Han er inde i en slags entre. En meget gammeldags entre. En vindeltrappe står i det ene hjørne. Han går hen til den. Gulvet knirker under hans fødder. Han kigger langsomt op af trappen. Den ser stabil nok ud. Tager et prøvende skridt op på første trin. Det knirker højlydt. Han går videre op. Helt op til den øvre etage. I gangen er der tre døre. Han går hen til den første dør. Han føler, at hans hjerte sidder i halsen. Åbner den stille. Dens knirken lyder som en negl der ridser en tavle. Han kigger ind. Inde i rummet står en hund.
Han ånder lettet op. Det var bare en hund. Han går hen til hunden. Den kigger forskrækket op på ham. Den er møgbeskidt og har brækket flere knogler. ”Hvem har dog gjort det her?” siger han stille. Der lyder en knirken bag ham. Det løber ham koldt ned ad ryggen. Han vender sig varsomt om. I døren står en mand. Han ser meget skrøbelig ud. Han går humpende hen til drengen. Drengen sidder helt stille. Han ved ikke, hvad han skal sige. Han er ikke bange mere. Den gamle mand kan han sagtens overvinde, hvis han kommer nærmere. Hunden klynker. Drengen tager bedre fat om hunden. Manden kommer stadig nærmere. Han nærmest slæber sig hen ad gulvet. Pludselig ser han manden ordentligt for første gang. Han har gule lysende øjne og sylespidse hjørnetænder. Den grusomme sandhed går op for ham. Alt for sent.
Han vågner op i sin seng en time før daggry. Underligt, tænker han. Det var en mærkelig drøm. Han går ud i køkkenet. Stadig ikke klar over, hvad der har vækket ham. Han går ud på badeværelset kigger sig i spejlet. Han er forandret. Et par gule foruroligende øjne kigger på ham. Han har sylespidse hjørnetænder. Han gisper. Han går videre ind i stuen. Og der ser han det. Hans forældre liggende på gulvet. Døde.
Han lever og ånder for mørket. Han er det modsatte af lys. Ligesom mennesker er det modsatte af mørke. Han er en vampyr..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar