Kulde, mørke, stilhed, alt det havet er kendt for, men der er ingen der siger hvor smukt det egentlig er. Fiskene der bliver skræmt ved den ene lille usædvanlige bevægelse efter den anden, planterne der bølger i takt med havet, alt det og meget andet er havet. Det er et helt andet univers end heroppe på landjorden det vidste jeg faktisk ikke før for jeg havde aldrig været ude og dykke før, men det havde min veninde Camilla.
Vi var taget på weekend kun jeg og Camilla. Vi havde lånt sommerhuset af Camillas irriterende fætter som læste til "Computernørd". Han havde arvet sommerhuset efter sin farmor som var død året før. Hun var Camillas ynglings bedste men alligevel var det Tobias der arvede sommerhuset efter hende, men til gengæld havde Camilla arvet ret meget andet fra hende og hun måtte låne sommerhuset når hun ville, for nørden ville ikke derop før skoleåret var forbi.
Sommerhuset var 70 kvm, lyst og hyggeligt alt var som i Camillas farmors tid, for jeg havde været der før, der var Camillas farmor bare i live.
I sommerhuset var der 3 værelser, køkken og stue ud i et og et badeværelse. Det ene værelse var der en seng og to skabe, hvor farmoren sov dengang. Det andet var der proppet en computer ind i, fordi Tobias tit var kommet på besøg i farmorens tid. I det tredje værelse var der en dobbelt vandseng, hvor jeg og Camilla skulle sove.
Ude i gangen i et stort skab der fyldte helt op til loftet, fandt vi noget dykkerudstyr som vi aldrig havde set før, det var også den allerdyreste og nyeste model med indbyggede mikrofoner i maskerne, så det måtte være Tobias's. Vi tænkte begge to på om vi skulle prøve det men jeg må indrømme jeg var lidt bange for det, men Camilla sagde der ikke var noget og være bange for, man svømmer bare længere og længere ned til man når bunden. Så vi aftalte at vi skulle prøve det dagen efter, for det var blevet for sent til at prøve det den dag.
Den næste dag gik vi ned til stranden og tog dykkerudstyret på, vi var heldige - der var ikke en sjæl på stranden. Det ville nok se lidt underligt ud at to piger kom ned på stranden og tog dykkerudstyr på. og gik ud i vandet indtil det var dybt nok, vi dykkede ned under og mærkede det nye univers.
Det første jeg tænkte var "Wauw" for det er virkelig wauw, det er mere end overfladen nogensinde bliver med sin forurening og sin smog. Pludselig var der et lysglimt. Det måtte jeg bare over og se, så jeg svømmede der over ”øv bare en clips til håret”. Jeg kiggede tilbage på Camilla, hun kiggede på mig med mærkelige øjne ”hva gjorder du det for?”, ”hvad for noget?” spurte jeg ”Du sparkede mig i hovedet” svarede hun ”nej jeg gjorde ej” ”Jo med din svømmefod” sagde hun ”Det må du undskylde, det var ikke med vilje” sagde jeg ”jo det var så!” råbte hun ”nej jeg ville bare lige se, for der var et lysglimt, det kunne jo være et guldstykke fra pirater eller sådan noget, men det var bare en clips, vil du se?” jeg vendte mig om og tog clipsen op og kiggede hen mod Camilla, men hun var der ikke! ”Camilla?” råbte jeg. Ingen svarede. ”Camilla?” prøvede jeg lidt højere. Stadig ingen svar. Hvor kunne hun dog være henne? Jeg tog clipsen, og satte den fast i en tang plante, så jeg kunne kende stedet. Jeg svømmede længere hen og kaldte og ledte. Da jeg havde svømmet i 8-10 minutter fandt jeg hende. Hendes iltflaske var smadret og hun havde skåret sig på iltflasken i ansigtet. Jeg svømmede tættere på og så hun var bevidstløs! Jeg prøvede og vække hende og så på omgivelserne og håbede de kunne give mig svar på hvad der var sket der var en stor sten ved siden af hende det kunne godt være den der havde smadret iltflasken. Men alligevel, Camilla var jo ikke dum, så der måtte også være sket noget med hende inden. Pludselig fik jeg øje på den. Det var en Sildehaj. Den største haj i Danmark. Jeg kiggede ned på Camilla igen og opdagede at den ene svømmefod var bidt over og flænset i stykker. Jeg skyndte mig og tage noget tang til at holde over såret, for at den ikke skulle kunne lugte blod og tog en dyb indånding. Jeg gav Camilla min luftmaske og prøvede at løfte hende op over min skulder. Derefter tog min maske igen og tog en indånding og gav Camilla den. Jeg svømmede 3 meter op og tog den igen. Svømmede endnu 3 meter op og sådan gik det til der kun var 6 meter tilbage så lige pludselig var der noget der greb fat i Camilla jeg gispede og slugte noget vand. Jeg vendte mig om. Det var hajen. Den var fulgt efter mig og havde bidt i Camillas anden svømmefod. Jeg skyndte mig og tage min dykkermaske af og slå den i hovedet med den. Den ville stadig ikke give slip. Jeg slog den over munden så den gav slip. Bagefter tog jeg Camillas svømmefod af og smed den ned på bunden. Hajen fulgte efter. Jeg svømmede de sidste 6 meter og var oppe.
Jeg prøvede svømmede sidste 10 meter ind på bredden men jeg besvimede inden jeg nåede ind. Men heldigvis var det på lavt vand der hvor jeg var besvimet. Der var heldigvis også en livredder på stranden som hentede mig og Camilla op.
Siden dengang har Camilla og jeg kun dykket sammen med en voksen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar