At blive klogere... - En satirsk krimi af Freja Lilja-Nielsen (RG - 1.g)

Allerførst skal jeg lige sige, at denne historie ikke er skrevet for at støde nogen. Det er helt og holdent mine egne tanker og holdninger, men det er ikke for at gøre grin med noget som helst, det her var den idé, jeg fik, da vi fik opgaven, og jeg syntes selv, at det blev godt.. Hvis I ikke kan lide det, så lad være med at læse den..

Det var en mørk og stormfuld aften. Jahve gik sin sædvanlige tur rundt i haven. Han kiggede rundt på den mørke himmel, og tænkte på Thor. Thor var som altid blevet pissesur over noget, Loke havde gjort og så selvfølgelig lige på en torsdag... Det var der jo ikke noget nyt i. De skændes alligevel evigt og altid. Og altid var det ham, der måtte løse problemerne. Bare fordi nogle påstod, at han var altvidende. Bare fordi man har skabt det hele, behøver man jo ikke at være altvidende. Jahve rystede på hovedet af de andre guders fejlantagelse. Hvornår lærte de det? En eller anden dag måtte han altså forklare de andre, hvordan det hang sammen. Der var mange ting ved denne verden, som han i hvert fald ikke vidste, hvordan over­hovedet var kommet der. Menneskerne var kun en af de mange ting, som han ikke anede, hvordan var kommet der. Men man kunne jo altid bruge nogle flere undersåtter til at passe haven. De kunne aldrig af egen fri vilje finde på at forråde ham - de var i hvert fald ikke opfindere af den dybe tallerken.

Pludselig så han det. Lige der. Hvad var det, der manglede? Der var et eller andet forkert ved det træ. Noget, der ikke var som det skulle være. Et eller andet var galt med træet. Kundskabens træ. Det træ, der ville få alle til at tænke og vide lige så meget som ham selv. Det kunne ikke være sandt! Hvem kunne dog finde på sådan en grusom forbrydelse? Han kiggede sig omkring i haven. Alt så uskyldigt ud. Men nu vidste han bedre. Noget var galt. Fuldstændig og meningsløst galt. Han så alt i et nyt lys. Hvem kunne have gjort det? Løverne? Aberne? Eller måske endda frøerne? Det var så meningsløst. Han havde skabt det hele, og allige­vel kunne han ikke finde på en eneste skabning, der kunne have gjort noget så grufuldt.

Han måtte straks tage affære. En eller anden måtte løse dette mysterium. En, som han kunne stole på. En, der i hvert fald ikke ville forråde ham, og fortælle alle, hvad forbryderen i virkeligheden havde gjort.. Hvem stolede han nok til at lade få denne opgave? En, der lystrede ham i alt. Pludselig slog det ham. Selvfølgelig! At han dog ikke havde tænkt på det før.. – Jesus selvfølgelig! Han var i hvert fald dum nok til at lade være med at fortælle folk, hvad han egentlig ville vide. Jahve fordybede sig i sine egne tanker. Hmm, måske skulle han lade Jesus få et af æblerne fra kundskabens træ, hvis han løste opgaven, det var trods alt me­ningen, at han skulle være menneskehedens frelser en dag. Så duede det jo ikke, at han var så retarderet, og ikke selv kunne tænke en eneste fornuftig tanke.

Jahve sendte fluks besked op til Jesus, om at han skulle komme med det samme, fordi Jahve havde noget meget vigtigt at fortælle ham. Jesus skyndte sig ned, og var helt sikker på, at der var noget galt med hans far, for han kunne da ikke forestille sig, at der kunne ske en fløjtende fis på jorden. Jahve fik forklaret sagen, og fortalte, at dusøren for at finde tyven var at få indsigt og viden om, hvad der foregik i denne verden. Jesus fik store øjne af hans fars afsløring. At der virkelig var en sådan viden, og at den var fuldt tilgængelig for alle i Edens Have. Selvom han undrede sig over, at hans far ikke havde betroet ham den viden før, så takkede han glad ja, for muligheden og gik straks i gang.

Jahve kiggede modløst efter sin søn. Hvis han ikke tog fejl, så skulle der meget til, før Jesus ville finde ud af, hvem forbryderen var. Men under alle omstændigheder ville han holde øje fra himlen og også selv prøve at løse mysteriet.

Jesus vandrede glad ud i verdenen, opsat på at finde ud af, hvem forbryderen var. Han forstod bare stadig ikke, hvorfor dette æble var så vigtigt. Der hang jo flere tusind i Edens have. Kunne Jahve ikke bare tage et af dem? Jesus var snotforvirret.

Men nu måtte han jo prøve at tænke logisk. Hvem kunne have taget æblet? Hvem spiser æbler? Det gør alle vel. Men er der nogen, der spiser æbler mere end an­dre? Høns måske? Kunne det tænkes, at nogen havde hugget æblet for at fodre sine høns? Muligvis.. Hvem havde høns i Edens have? Kain. Kain var nok den eneste, der havde høns. Resten af hønsene rendte jo bare forvirret rundt og lagde æg lige der, hvor man trådte i det.

Han måtte vel hellere gå over til Kain. Der var bare så langt. Han og han måtte løbe udenom alle søerne. – Nu tænker du sik­kert nok; jamen kunne Jesus da ikke gå på vandet? Jo det kunne han da, men det kræver jo lige, at han fin­der ud af det først..

Da han endelig nåede hen til Kain, var det ved at være mørkt. Han gik rundt om huset og hen til hønse­huset. Han måtte da kunne finde et spor derinde, hvis han havde ret i sin første indskydelse. Han skulle i hvert fald ikke nyde noget af at blive taget i at snuse rundt ved Kains hus. Kain var jo som bekendt en værre hidsigprop. Jesus kiggede sig omkring i hønsehuset. Det så jo ret normalt ud. Specielt taget i betragtningen af, at han aldrig havde set et hønsehus før. Der var vist gjort rent for nyligt. Men det skulle der vist også i et hønsehus en gang i mellem. Nu manglede han bare at få Kains alibi, for hvor han havde været om natten.

Jesus gik hen til huset og kiggede ind af vinduerne. Han kunne mildest talt ikke se en pind. Lige med et følte han en hånd på sin skulder. Og en ru stemme råbte ind i hans øre:

”HVA’ LAVER DU HER DIN FORDØMTE HØNSETYV?”

Jesus var mundlam af skræk. Hvad skulle han dog gøre? Kain var jo en kendt brodermorder, så han skulle helst ikke gøre ham vred..

”Je.. Jeg.. Skulle bare se, hvordan du havde det” sagde Jesus hurtigt.

Jesus kunne mærke, at Kain stivnede. Jesus kiggede sig over skulderen, og gispede. Kain græd! Hvad skete der lige der? Måske skulle han bare gå igen, det kunne umuligt være Kain, der havde gjort det. Jesus tog tøvende nogle skridt.

”Vent, du må ikke gå..” snøftede Kain, og så væltede det ellers bare ud af ham.

Han var så ulykkelig, fordi der ikke var nogen, der kunne lide ham, de eneste, han kunne snakke med, var hans egne høns og nu i nat havde ræven jagtet hønsene rundt, og en af dem var endda død. Snøft.

Hold da kæft, sikke et kedeligt liv.. tænkte Jesus. Men nu vidste han da, at det ikke var Kain. Han vendte sig og begyndte at gå. Han hørte råb og eder fra huset, men orkede ikke at høre mere på den tudemarie.

Hvem skulle han nu spørge? Helt ærligt, hvem kunne være så dum at stjæle noget fra Jahve? Hvem skulle han nu opsøge? Hvem kunne ellers finde på at spise et æble? Hvem var så sulten, så man ville stjæle et æble fra Jahves have? Man måtte i hvert fald være meget udsultet.. Pludselig gik der et lys op for Jesus. Muhammed! Han fastede jo evig og altid, så han måtte være sulten nok til at stjæle et æble fra Jahves have Det var jo logik for Jehovas vidner. Så Jesus begyndte på sin lange rejse hen til Mekka og Mu­hammed.

Da han langt om længe nåede frem, spurgte han efter Muhammed, men ingen havde set ham fornyligt. Jesus gik hen til moskéen og kiggede efter ham, men han så kun imamen, og spurgte, om han vidste, hvor Muhammed var.

Imamen svarede: ”ja, han er da på pilgrimsrejse”.

Pilgrimsrejse? tænkte Jesus, jamen plejer pilgrimsrejsen ikke at gå til Mekka? Han spurgte imamen, men imamen svarede blot:

”Alle veje fører til Mekka, men de fører også til Rom!”

Jesus klaskede sig i hovedet - hvorfor havde han dog ikke regnet det ud noget før? Det var jo virkelig enkelt, når selv sådan en wannabe vidste det.. Hvor var han dog dum. Nu måtte han så begynde en ny og lang rejse til Rom. Han satte det lange ben foran - og trådte lige ud i en vandpyt – I det mindste havde han nu fundet ud af, at han kunne gå på vandet..

Det tog ikke Jesus lang tid at komme frem, for alle veje fører jo til Rom. Her måtte han igen spørge Gud og hvermand, om de vidste, hvor Muhammed befandt sig. – Gud vidste det slet ikke, han havde lige lagt sig til at sove, da Jesus ringede, så han var noget gnaven. Men til sidst fandt Jesus en mand, der vidste, hvor Muhammed befandt sig. Han var hos kejseren af Rom, så Jesus drog af sted til paladset.

Hos kejseren var der en helvedes masse vagter, og Jesus spekulerede på, hvordan han dog skulle komme ind. Han listede først ind af en baggang, men der kom vagter forbi, så han blev smidt ud. Så prøvede han at gå over fra åen, der løb ved siden af, men der var for langt op til paladset dernede fra. Til sidst gik han bare målrettet ind mod porten. Vagterne værdigede han ikke et blik, og han slap ind i paladset. Her var der endeløse rækker af sale, den ene mere guddommelig end den anden. Jesus havde nu kun øje for at finde Muhammed, men han var ingen steder at se. For enden af de guddommelige sale, var den mest vidunderlige sal placeret. Her sad kejseren og hans undersåtter. De gloede på en eller anden tosset mavedanserinde. Jesus fornemmede, at han havde set hende før. Hvem var hun?

Som et lyn fra en klar himmel kunne Jesus pludselig huske, hvor han havde set danserinden før. Det var jo Muhammed! Hvad i alverden lavede han her? Og som danserinde? Jesu underkæbe var lige ved at ramme gulvet. Han prøvede at fange Muhammed opmærksomhed, men han værdigede ham ikke et blik. Jesus hoppede lidt rundt - Han måtte da være tungnem. Jesus gik hen til nogle af undersåtterne, som Muhammed dansede hen imod. Muhammed stivnede, da han så Jesus. Han ser ud som, om han kan spise en tennisbold, tænkte Jesus. Og så løb han ellers. Ud af salen og ud af paladset. Efter ham løb Jesus. Jesus indhentede ham til sidst, og spurgte ham, hvorfor han dog løb? Muhammed forklarede, at han ikke ville have nogen til at genkende ham som danser, mens han var på en hemmelig mission for Allah.

”Hvad for en mission?” spurgte Jesus nysgerrigt.

”Hvis jeg sagde det, ville den jo ikke være hemmeligt” svarede Muhammed. Jesus tænkte sig lidt om.

”Hvor længe har du været på denne mission?” sagde han så.

”I 5 dage, hvorfor?” svarede Muhammed, men Jesus trak bare på skuldrene.

”Gå du bare tilbage, jeg skal alligevel også hjem” sagde Jesus og begyndte at gå.

Jesus kom tilbage til Jahves have. Han kunne overhovedet ikke komme i tanke om, hvem der dog kunne have taget æblet. Slukøret gik han forbi Adam og Evas hus. Han var mislykkedes, en fiasko. Han kunne se nogen bevæge sig inde i haven. Hmm, kunne det mon være den smukke Eva? Han besluttede sig for at kigge ind. Men uden, at hun opdagede det. Jo, det var hende. Hun lå og solbadede. Hun var så smuk, det var lige så øjnene trillede ud. Hun lå og drak filur, mens hun hørte musik. Så blev det ikke meget bedre. Men lige pludselig kom Adam ud. Den tumpe.. Hvorfor i alverden skulle han have Eva? Bare fordi Jahve havde bestemt det? Det var jo for åndssvagt.

”Hvad så skat, har du stadig mén efter æblet?” hørte han Adam sige.

”Nej, det er ikke så slemt mere” svarede Eva sødt.

”Men det var da godt, at vi spiste det..” sagde Adam, ”Nu håber jeg bare ikke, at Jahve finder ud af det”.

”Hvordan skulle han dog det?” spurgte Eva overrasket, ”så altvidende er han trods alt ikke.”

Jesus hørte aldrig svaret. - Så det var Eva og Adam, der havde taget æblet! Og nu tvivlede de på Jahves visdom. Men de skulle blive klogere, skulle de. Jesus fór op til Jahve og fortalte ham det hele. Jahve blev meget overrasket, men skyndte sig ned til Adam og Eva for at høre deres side af historien. Eva forklarede, at en slange, som var Allah i forklædning, havde sagt til hende, at hvis de ønskede at konvertere måtte hun og Adam først stjæle et æble fra Jahves have og spise det. Så havde de nemlig vist sig værdige. Men det var ikke et hvilket som helst æble de havde hugget, det var et æble fra kundskabens træ, og det havde givet dem viden og indsigt. Eva beklagede meget, men..

Nu havde de så valgt at blive ateister i stedet..

Essay - Musik Med Mere (FUS - 10. klasse)

Musik er noget meget vigtigt i min dagligdag. Jeg hører musik hver dag i forskellige doser. Som Anders ”Anden” Mattesen siger i ”Terkel i Knibe” – ”Musik skal ikke læses eller analyseres. Musik skal mærkes, føles og danses”.

Alt føles meget bedre og nemmere, når jeg hører musik, mens jeg arbejder. Det gør en stor forskel, om jeg hører musik eller ej, mens jeg maler brændeskuret sammen med min far. Arbejdet føles meget sjovere med musik i ørene, som man kan gå og synge med på. Det er skam ikke, fordi det er kedeligt at male, og slet ikke når det er sammen med min far, men stilheden mens man arbejder gør bare arbejdet meget langsommere. Hvis arbejdet går meget langsomt, gider jeg ikke arbejde særlig længe, også selvom jeg egentlig godt kan lide at lave fysiks arbejde som at bygge et brændeskur, male brændeskuret eller hugge brænde.

Godt nok er der naturligt musik ved fysisk arbejde – i hvert fald, hvis man arbejder udenfor. Her snakker jeg om fuglenes kvidren og vandets rislen i bæk, flod og vandfald. Fuglenes kvidren og vandets rislen er den mest stemningsfyldte musik, der findes. Bare det at gå en tur et smukt sted og så kunne høre fuglene kvidre og vandet løbe, det er noget af det dejligste ved musik.

Musik gør altid en hel del for stemningen. I film bruger man musik til at vise, når noget fx er skræmmende, uhyggeligt, sjovt eller romantisk. Den der ser filmen bliver betaget af musikken og begynder at føle det samme. Det er på en måde også godt, for uden musik i filmen, ville filmen ikke have den samme effekt. Man ville ikke vide, at der kom noget skræmmende om et øjeblik, hvis musikken ikke var der, og man ville ikke kunne nå at dække ens børns øjne.

Når jeg sidder på mit værelse og slapper af med en god bog, så gør jeg det næsten aldrig uden at høre musik imens. Man kan meget bedre koncentrere sig med musik i ørene, så bliver man ikke forstyrret af omverdenens lyde. Selv hvis jeg har ondt i hovedet, vil jeg meget hellere høre musik end at sidde i stilheden.

Jeg har det tit sådan, at hvis jeg hører noget bestemt musik meget til en bestemt bog, så forbinder jeg de to ting med hinanden. For eksempel læste jeg WITCH bogen ”Salamanderens hjerte”, mens jeg var på skiferie i Norge, og mens jeg læste, hørte jeg rigtig meget Jon musik, og det endte så med, at hver gang jeg læser ”Salamanderens hjerte”, hører jeg Jon musik inde i mit hoved, også selvom jeg hører noget andet imens.

Det er ikke kun bøger og musik, jeg forbinder med hinanden. Jeg kan også forbinde musik til en bestemt begivenhed, for eksempel vil jeg de næste rigtig mange år, hvis ikke resten af mit liv, forbinde sangen ”med lyset tændt” med FUS og den tid, hvor jeg boede sammen med Benedicte. Den sang betyder rigtig meget for mig, fordi jeg lige var kommet ud af et længerevarende forhold, og havde det rigtig svært. Benedicte støttede mig rigtig meget, og det endte med, at vi begge faldt for sangen ”med lyset tændt”, som handler om at komme over et endt forhold. Vi elskede den så meget, at til skolens talentshow tolkede vi den på tegnsprog for de andre. Den oplevelse var noget helt specielt, fordi de andre reagerede så positivt på det, og det var på en måde, vores sidste ting, som vi skulle gøre sammen som roommates. Jeg har meget ofte tænkt på at gentage succesen bare med et andet, men det ville nok ikke have helt den samme effekt eller mening.

En anden sang, som jeg forbinder til en bestemt begivenhed, er ”I Gotta Feeling” med Black Eye Peace, den forbinder jeg meget med FUS fester, fordi vi hører den hver gang, vi holder fest. Og især forbinder jeg den med 4. FUS fest, hvor vi hørte den rigtig meget.

Musik til fester er i det hele taget meget vigtigt, man kan ikke holde en fest uden musik. Til fester kan man have baggrundsmusik til middagen for at skabe stemning, og selvfølgelig skal man have musik til at kunne danse til efter middagen. Efter min mening er det ikke en rigtig fest, hvis man ikke har musik til. Det behøver ikke nødvendigvis være live musik, men bare dj’s.

Jeg tror på, at musik får en til at købe mere sprut til fester og i barer. Det gør det mere stemningsfyldt at købe sprut, når der er god musik og mennesker, som man kan lide.

Noget andet er musik i indkøbscentre og tøjforretninger. Jo, det er en god idé, men det får ikke mig til at købe mere af den grund. Hvis jeg kommer ind i en tøjbutik, og der er et helt hav af mennesker, får det mig til at blive meget hurtigt færdig med mit tøjkøb eller endda helt droppe det, også selvom der spilles musik – jeg gider ikke skulle mase mig frem for at købe tøj -, mens at hvis der er helt tomt for mennesker i en butik, vil det gøre underværker, at der spilles musik, fordi det ellers ville føles enormt ensomt og pinligt at være inde i en butik alene. Når der er musik på, kan man nemmere ignorere det faktum, at der ikke er andre mennesker i butikken.

Et andet sted, hvor det er godt at have baggrundsmusik, er i restauranter, hvor musik kan fjerne noget pinlig tavshed, som der ellers ofte er, når et par, der ikke har været alene længe, tager ud og spiser alene sammen.

Der er meget forskel på, hvad for noget musik jeg hører på hvilke tidspunkter. Når jeg er ked af det, hører jeg trist musik som Simple Plan med ”untitled” – den handler om et biluheld, hvor der er en, der har drukket og så påkører en anden bil – det er spritbilisten, der skal forestille at fortælle historien. Når jeg er forelsket hører jeg kærlighedssange eller den type musik, som han kan lide. Lige for tiden hører jeg mest rock, det kan godt undre mange af mine venner, for jeg ligner ikke rock-typen, men nu er der jo også meget forskel på rock.

Rock kan både være stille eller larmende. Det kan både være ovre i pop genren eller helt ovre på den anden side i metal genren. Det pudsige er, at jeg hører begge dele. Musikken, som jeg hører mest, kommer fra min mobil. På min mobil har jeg næsten kun rock musik, men selvom der måske er ret meget beat i rock, så kan man jo skrue ned (jeg er ikke den store tilhænger af at høre musik for fuld udblæsning, musik skal hellere nydes i lidt fredeligere mængder, og så mister man jo heller ikke hørelse). Når jeg skal falde i søvn om aftenen, så sker det tit, at jeg hører musik, indtil jeg falder i søvn. Især hvis jeg har lidt for meget at tænke på, så er musik en god adspredelse.

Hvorfor vi ikke må hører musik til eksamenen, forstår jeg ikke helt, og samtidig forstår jeg det udmærket. Jeg syntes, at musik til eksamenen ville være en god ting for mange, fordi der er mange, der som jeg koncentrerer sig og tænker meget bedre, hvis man hører musik imens man skriver. Især til denne opgave ville det være en god ting med musik i ørene. Samtidig så forstår jeg godt, at vi ikke må høre musik, fordi det for nogen også kan virke modsat af, hvordan det virker for mig. Nogen finder det distraherende og kan ikke koncentrere sig lige så godt med musik i ørene. Hvis man bare kunne stole på, at folk selv ved, om de kan koncentrere sig samtidig med at de hører musik, så ville vi sagtens have kunnet høre musik nu, men der er mange, der tror, at de kan multitaske, og så slet ikke kan det.

Musik kan være distraherende på mange områder, men spørgsmålet er, om distraktionen ikke kan bruges til noget godt? Den første gang, jeg var til tandlægen og skulle have boret et hul i en tand, fik jeg en sprøjte i kinden, men da jeg er rædselslagen for nåle, turde jeg ikke få sprøjtet en sprøjte i kinden den anden gang, jeg skulle derind. Der fik jeg lattergas i stedet, men problemet var bare, at selvom jeg ikke rigtig kunne mærke, hvad tandlægen lavede, så kunne jeg alligevel fornemme det, og så blev jeg bange for boret og ville hele tiden have ham til at stoppe. Måske ville jeg have kunnet klare det bedre, hvis jeg havde musik i ørene? Det ville i hvert fald have distraheret mig fra boret i nogen tid. Så måske skulle man overveje at lade patienterne høre musik samtidig med, at de får lattergas?

En ting, som jeg ikke forstår ved det med musik, er, hvordan det kan røre så mange mennesker så forskelligt på samme tid. Er det en eller anden nerve oppe i hjernen, som røres, når musik bliver afspillet, så man ved, om man kan lide det eller ej? Og hvorfor rører noget musik en mere end andet? Jeg er for eksempel ikke specielt vild med rap musik eller techno, den slags musik, syntes jeg, er en anelse kedelig. Nogle få rap sange kan jeg dog lide – fx ”Når Et Lys Slukkes” med Nik & Jay, den syntes jeg er utrolig smuk og sørgelig, fordi den handler om biluheld og livet som falckredder, mens sange som ”My Secret Lover” ikke siger mig en pind, fordi tingene bare bliver gentaget igen og igen.

New York Never Again (FUS - 10. klasse)

It all was a huge mistake.

Well, my mother thought that I would have well of a little change of air for a while, so when she heard my friends from USA had invited me with them back she said yes straight away without have talked to me first. I would love to go but in the same time I didn’t want to leave my girlfriend. After all I did go with them but it wasn’t without thoughtfulness of what would happen when I got there.

There was no need for any kind of worry because when I told them that I had lived in USA before they all accepted me for being one of their kind. My friends were the social types – parties, go boozing every weekend, girlfriends in a row and so on - that were everyday life for them. So it couldn’t wonder anybody that I did go to the parties with them. Me... Who normally never is invited to the parties was now in the centre of the party.

But now to the boring part of the story. To one of these parties my friends got a little bit louder and shaky than they used to be. I didn’t think that much about it, they had probably just drunk too much. It was first later on when a boy who defiantly wasn’t drunk yet – I had only seen him drink a coke with a little bit of rum in it – started to act like them. I asked one of my friends what was going on and he gave me a tiny bag with some pills in it. I was shocked. I couldn’t believe that they were that kind of people. They were so nice! He said that if I wouldn’t have anyone then he wanted the bag back. I shook my head and left the house. Outside I laid the bag in my pocket. I decided that if he asked for it I would act like I didn’t know what he was talking about.

Later that night the music got a little too loud. The neighbors called the police and as they arrived they could see that it wasn’t a normal party. The teenagers was on something else than alcohol. They decided to search the whole house and everybody’s pockets. I had totally forgotten the tiny bag in my pocket so when they searched me they found the bag. I tried to tell them that it wasn’t my bag but they didn’t listen to me. I was arrested and detained for questioning. I wrote a quick SMS to my father Andy.

They didn’t put me in prison at once - that surprised me. Instead they took us to an old warehouse and start to question us. I explained several times that I hadn’t taken any of the drugs, they overheard me every time. I couldn’t understand this; shouldn’t the police protect the citizen? I was pretty scared after all this. They were first happy when the other boy who they also had arrested admitted to have sold the drugs. Then they took us for prison. I felt lucky since they hadn’t discovered my mobile yet so I wrote a SMS to my girlfriend Suzie. As I had send it they took it from me.

After a while in prison I was allowed to make a phone call home. I called my mother who said that she would take the first plane to USA and clear up the mistake with the police. She got me a lawyer who believed me from the first second. They cleared up the mistake together and I could finally go home after 2 months in USA.

I will never go to New York with friends who I don’t know very well again.

Auf Klassefahrt (FUS - 10. klasse

· Ich glaube, dass ich die Skitour wählen will, weil ich Ski laufen liebe. Ich weiß, dass auf eine Skitour einen guten Zusammenhalt bilden entsteht. Ich Ski laufe fast jedem Jahr mit meiner Familie, und ich glaube selbst, dass ich gut zu Ski laufen bin. Wenn man zusammen mit gutem Freunde abfährt, will es mit Garantie einen guten Urlaub werden.

· Meiner Meinung nach war meine beste Klassenfahrt meine Reise zu Norwegen mit Frijsenborg Efterskole in März 2010. Wir führten nach Nordjütland in zweien Busses der 17. März, danach in Frederikshavn segelten wir nach Göteborg. Nach der Segelfahrt führten wir weiter nach Norwegen und Johnsgård (wo wir wohnen sollten) mit dem Busses. Wir sollten in die Busse schlafen, aber ich könnte nicht schlafen, wenn ich führte, so ich bekam keinen Schlaf die ganze Nacht. Wir ankamen zirka um 11 Uhr und so bald, dass wir waren ankommen, sollten wir die Busse auspacken. Als wir hatten auspacken, sollten wir nach die Hütten gehen, und dann auspacken und essen da. – Wir wohnten in Hütten mit 5-6 andere Personen von demselben Geschlecht. Danach ablaufen wir unseren ersten Langlauf. Es war viele harte, weil ich nicht Schlaf bekomme hatte. Am nächsten Tag führte ich mit dem geringerem gutem Team auf die Lichtloipe, und es machtet viel spaß, weil es war viele Leute, die stürzten.

Einmal war ich auf einer Tour mit Namen „5 Nord“ zusammen mit Benjamin und Benedicte. Es war eine sehr schön und spaßige Tour, weil Benjamin „spieltet“ Stuntman und umfüllten die ganze Zeit. Zu einem Zeitpunkt auf einen Hügel führtet Benedicte erst hinunter, Benjamin folgtet hinterher und ich zuletzt. Benedicte führtet ein bisschen langsam und Benjamin umfüllt, so als ich führte hinterher, führte ich vorbei Benjamin und versuchte zu bremsen, früher ich Benedicte rammte. Für zu bremsen versuchte ich zu umfallen absichtlich, aber ich rammte sie trotzdem. Sie fiel oben auf mich und schadetet ihre Schulter wieder.

Ich führte nicht so viel in der Woche, aber ich führte trotzdem 38 km im Ganzen. Ich führte nicht so viel, weil ich mein Knie auf einer Tour zu einem kleinen Lagerplatz 4 km von Johnsgård schadete. Das war ein Schade.

Trotz alle des Unfalles war es eine sehr schöne und gemütliche Tour, und ich lernte einige neue Personen kennen. Das einzig schlecht Ding war, dass nach einige Tage in die Hütte, wollte ich gern zusammen mit einigem Junge sprechen – es war zu viele Mädchenzankerei.